Sagsbehandlingen tager normalt
3 måneder

Gebyr for sagsbehandlingen
Intet gebyr

Hvem kan få opholdstilladelse som praktikant i Grønland?

Du kan få opholdstilladelse som praktikant i Grønland, hvis du opfylder to betingelser:

  • Du er begyndt på en uddannelse i dit hjemland eller et andet land, hvor du har opholdt dig lovligt, og
  • der er særlige uddannelsesmæssige grunde til et praktikophold i Grønland.

Hvilke rettigheder får jeg med en tilladelse?

Hvad må du med en opholdstilladelse som praktikant Grønland? – og hvad må du ikke?

En opholds- og arbejdstilladelse giver dig ret til at opholde dig i Grønland i den periode, din tilladelse er gyldig.

Hvis du statsborger fra et land udenfor EU/EØS giver en opholdstilladelse til Grønland ikke ret til at ophold i Schengen-området.

Har du boet lovligt i Grønland i under to år, kan du opholde dig uden for Grønland i op til 6 måneder. 

Hvis du har brug for et længere ophold i udlandet, kan du søge om dispensation for bortfald. Du skal være opmærksom på, at der kun kan gives dispensation i helt særlige tilfælde, fx ved meget alvorlig sygdom i din nærmeste familie.

Du må kun arbejde i den praktikstilling og hos den praktikvært, som du har fået tilladelse til.

Hvis du bliver tilbudt en ny praktikplads, skal du ansøge om en ny tilladelse. Det gælder også, hvis du bliver tilbudt en ny stilling hos samme arbejdsgiver.

Hvis du har brug for et længere ophold i udlandet i forbindelse med dit arbejde, kan du ansøge om dispensation for bortfald.

Under dit ophold skal du kunne forsørge dig selv. Du må derfor ikke modtage offentlig hjælp til forsørgelse.

Hvis du modtager sådanne ydelser under dit ophold, kan din tilladelse blive inddraget - og du vil miste retten til at være i Grønland.

Hvad er betingelserne?

Du skal være fyldt 18 år, men ikke 35 år, på det tidspunkt, hvor du ansøger.

Praktikopholdet skal supplere den uddannelse, du er begyndt på eller har afsluttet i dit hjemland eller i et andet land, hvor du har opholdt dig lovligt. Praktikopholdet må ikke have til formål at supplere en grønlandsk uddannelse. Du skal dokumentere din påbegyndte uddannelse med en liste over de fag, du har fulgt. Denne liste skal vedlægges ansøgningen i autoriseret oversættelse.

Praktikopholdet skal have en faglig sammenhæng med din uddannelse i udlandet. 

Hvis din uddannelse er afsluttet, skal den være afsluttet for nylig. Er din uddannelse afsluttet for mere end halvandet år siden, vil vi vurdere, om der stadig er en sammenhæng mellem dit ønskede praktikophold og din afsluttede uddannelse. Her vil oplysninger om din beskæftigelse efter afslutningen af din uddannelse indgå i vurderingen.

Hvis dit praktikophold er ulønnet, skal du dokumentere, at du kan forsørge dig selv i hele praktikperioden.

Du skal råde over et beløb på 4.200 kr for hver måned du skal opholde dig i Grønland.

Dokumentation for dette kan fx være udskrift fra din bankkonto, bankerklæring eller kopi af et stipendiebevis. Det er vigtigt, at dokumentationen er i dit eget navn.

Du kan ikke opfylde betingelsen ved at blive forsørget af en anden person.

Læs mere om kravet om forsørgelse her.

Din praktikvært skal være egnet til at modtage og uddanne en praktikant. Hvis der ikke udstedes praktikpladsgodkendelse inden for det pågældende område, skal din praktikvært fremsende en beskrivelse af det faglige forløb for praktikopholdet.

Din praktikvært skal desuden oplyse, hvem der er blevet udpeget til at vejlede dig under forløbet, samt oplyse virksomhedens erfaringer med praktikanter og elever. SIRI kan som supplement indhente oplysninger fra relevante faglige organisationer.

Din praktikvært skal indsende en beskrivelse af dine arbejdsopgaver og uddannelsesplan sammen med ansøgningen.

Hvis du ansættes i lønnet praktik, skal løn- og ansættelsesforhold være sædvanlige efter de gældende overenskomster for praktikanter.

Hvor længe kan jeg være i Grønland?

Som praktikant i Grønland kan du få opholds- og arbejdstilladelse i op til 12 måneder, med mulighed for forlængelse i op til et samlet ophold på 18 måneder.

En opholdstilladelse kan kun være gyldig indtil 2 måneder før udløbsdatoen i dit pas.

Hvis dit pas har kortere gyldighed end den i øvrigt mulige opholdsperiode, vil din opholdstilladelse blive afkortet. Det betyder, at din opholdstilladelses længde er kortere, end den normalt kunne være. Når du har fået fornyet dit pas, kan du ansøge om forlængelse af din opholdstilladelse.

Hvad gør jeg , hvis jeg mister min praktikplads eller skifter job?

Hvis du får tilladelse som praktikant, er din opholdstilladelse knyttet til dit praktikophold i Grønland. Din praktikplads er grundlaget for din tilladelse.

Hvis du mister din praktikplads eller skifter til en ny, skal du altid underrette SIRI. 

Din arbejdstilladelse er begrænset til den praktikplads, der er tilladelsens grundlag. Du må ikke arbejde i andre stillinger end den, der står i din tilladelse. Dette gælder også, hvis du får en ny stilling hos samme arbejdsgiver.

Hvis du finder en ny praktikplads eller bliver tilbudt et job, mens du er i praktik, skal du indgive en ansøgning om en ny opholds- og arbejdstilladelse med oplysninger om den nye ansættelse. Du må ikke begynde at arbejde, før du har fået en ny tilladelse.

Kan min familie få opholdstilladelse i Grønland?

Du kan normalt ikke tage din familie med til Grønland, når du har opholdstilladelse som praktikant.

Hvad skal jeg mere vide, inden jeg ansøger?

En ansøgning om opholdstilladelse baseret på praktik behandles af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Du skal have en praktikaftale med en grønlandsk registreret arbejdsgiver for at kunne ansøge.

Du kan indgive ansøgningen ved at trykke på fanen Sådan ansøger du til højre. Her har du også adgang til det relevante ansøgningsskema, PR1.

Din praktikvært skal udfylde den ene af skemaets to dele.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller din praktikvært.

På denne fane kan du trin for trin indgive din ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og integration (SIRI).

Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få en opholdstilladelse, inden du begynder på trin 1. Det gør du på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.

Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. Du kan bruge denne tjekliste.

Hvis du vedlægger dokumenter, som ikke er skrevet på engelsk, tysk, norsk, svensk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk.

Hvis du indgiver ny ansøgning fordi du skifter praktiksted, behøver du ikke vedlægge uddannelsesdokumenter - medmindre din uddannelsessituation har ændret sig.

 

Du skal vedlægge:

Afsæt gerne

30-40 minutter

pr. person til at udfylde ansøgningen

2 personer

Du og din praktikplads skal udfylde hver jeres del af ansøgningsskemaet.

På dette trin har du og dit praktiksted adgang til det relevante ansøgningsskema.

Sørg for at du har læst vejledningen på fanen 'Det skal du vide' og indsamlet dokumentation som beskrevet i trin 1, før du går i gang.

Alle vores ansøgningsskemaer indeholder en grundig vejledning i, hvordan de udfyldes, og hvilken dokumentation der skal vedlægges.

  

I ansøgningsskemaet PR3 skal dit praktiksted udfylde del 2 af skemaet. Når praktikstedstedet er færdig med sin del, skal du udfylde skemaets del 1. Du skal derefter indgive både del 1 og del 2 – læs hvordan på næte trin.

Du skal aflevere den nødvendige dokumentation sammen med ansøgningen.

Ansøgningsskemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Ansøgningsskemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.

 

Hent print-selv skema PR3 i word format

Hent print-selv skema PR3 i pdf format

Du ansøger fra udlandet

Du kan indgive ansøgningen til en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter i det land, hvor du bor. 

Se Udenrigsministeriets liste over danske repræsentationer og ansøgningscentre, hvor du kan indgive din ansøgning (åbner i et nyt vindue)

I nogle lande har Danmark ikke er en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter.  I disse tilfælde henviser listen til en af de norske repræsentationer, som Danmark har en repræsentationsaftale med, eller til nærmeste danske repræsentation eller ansøgningscenter i regionen.

Hvis du indgiver din ansøgning på en norsk repræsentation, skal du samtidig aflevere to ansigtsfotos. 

Vi anbefaler, at du altid besøger repræsentationens hjemmeside for at få mere information, inden du indgiver ansøgningen. Den enkelte repræsentation kan stille yderligere krav om fx betaling af et gebyr, aflevering af flere pasfotos eller ekstra kopier af ansøgningen.

Du ansøger i Danmark

Hvis du opholder dig lovligt i Danmark, kan du normalt indgive ansøgningen i Danmark. Det er fx tilfældet, hvis du:

  • har et gyldigt visum,
  • er fritaget for krav om visum eller
  • allerede har en anden gyldig opholdstilladelse.

Du kan læse mere om kravet om lovligt ophold ved indgivelse i Danmark her

Du kan indgive ansøgningen i en af SIRIs afdelinger.

Hvis du skal indgive i en af SIRIs afdelinger, skal du huske at bestille tid her

Du kan også sende ansøgningen til SIRI.


Du ansøger i Grønland

Som udgangspunkt kan man ikke indgive en ansøgning i Grønland, uden en forudgående opholdstilladelse. 

Hvis ganske særlige grunde taler for det og du har lovligt ophold, vil en førstegangsansøgning kunne indgives til politiet i Grønland.

Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller din praktikvært.

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI